PERU

Moray er et arkæologisk område i Peru cirka 50 kilometer nordvest for Cuzco på et højt plateau omkring 3.500 meter og
lige vest for landsbyen Maras. Stedet indeholder inkaruiner, for det meste bestående af flere terrasserede cirkulære
lavninger, hvoraf den største er cirka 30 m dybe

Moray - overalt er der salv til turister. Bemærk kvindernes egne hatte som er meget almindeligt og fortæller
om hvilket område de kommer fra.

Maras er en by i Inka's Sacred Valley, 40 kilometer nord for Cusco, i Cusco-regionen i Peru.
Byen er kendt for sine saltfordampningsdamme, der ligger mod Urubamba fra byens centrum,
som har været i brug siden inka-tider.

Ollantaytambo er en by og et inka-arkæologisk sted i det sydlige Peru omkring 72 km ad nordvest for byen Cusco.
Det ligger i en højde af 2.792 m over havets overflade i distriktet Ollantaytambo, provinsen Urubamba, regionen
Cusco. Billedet er et Inka forrådskammer, der ligger meget itilgængelig oppe på bjergsiden.

Landsbyen Machupicchu eksisterede ikke før jernbanen blev bygget, da den var et center for bygningsarbejdere. Det tog fart,
efter at jernbanen åbnede i 1931, og udenlandske turister begyndte at ankomme for at besøge Machu Picchu-ruinerne.
Foretagsomme enkeltpersoner etablerer virksomheder, der betjener turisterne, primært restauranter og små hoteller.
De, der havde råd til luksus, boede på luksushotellet oppe ved ruinerne.

"Farmor" (Viktors Farmor) havde sørget for fine hoteller til os, men en enkelt overnatning skulle være helt anderledes.
Vi blev kørt langt op i bjergene til en lille landsby, hvor vi blev indlogeret hos en privat familie. Vi blev budt velkommen med
en buket blomster til alle. Dernæst fortalte "borgmesteren" om livet i landsbyen på bjerget. Børnene op til 5 klasse
gik i skole i landsbyen. Derefter kunne de gå videre inde i Coscus men det var for langt væk så det var der ingen der gjorde.
Man kunne så tænke sig fjernundervisning, MEN der var ingen internetforbindelse og hvis man skulle ringe på en mobil skulle
man finde et højtliggende sted. Bagefter viste landsbyens kvinder hvordan man vævede og farvede garn af naturens materialer.
Temperaturen i bjergene er koldt om natten. Vores værelse var meget spartansk. Døren sprækkede og sengene var solide træsenge
med pæne rene lagner og for at vi kunne holde varmen lå der 5 hjemmelavede farverige tykke tæpper ovenpå hinanden.
Det vejede så meget og trykkede på brystkassen, der i forvejen var belastet af den tynde luft. Værelset lå på 1. sal og op af en spinkelt trappe.
Der var elektrisk strøm, men toilettet var i gården og i den tid vi var der, var der ingen vand i hanerne. Fra den ene yderlighed til den anden så
boede vi den næste nat på et luksushotel i centrum af Cusco med alt som der skulle være.

Loza deportiva landsby

Vores værtsfamiles hus

Husets køkken. Vores morgenmad blev tilberedt her.

Inden vi skulle forlade landsbyen skulle jeg lige have et billedet af den lille pige og statuen og pludselig var der flere
der gerne ville med på billedet.

Saksaywaman en ceremoniel fæstning fra Inkariget på en høj to kilometer nord for den peruanske by Cusco, inkaernes tidligere hovedstad.
Den består af høje vægge bygget af polerede sten, nogle meget store, som blev sat sammen uden nogen form for mørtel.
På inkaernes tid havde Cusco form som en stor puma, hvis man så den fra luften. Saksaywaman udgjorde hovedet på pumaen,
og væggene går derfor i zag-zag, for at ligne pumaens knurhår. Komplekset blev påbegyndt under Pachacutis styre i 1400-tallet, og
blev afsluttet under Huayna Capac i 1500-tallet.

Titicaca-søen ligger i Andesbjergene på grænsen mellem Peru og Bolivia. Vandoverfladen ligger 3812 meter over havet, hvilket gør
Titicaca til en af jordklodens højest beliggende søer. Søens areal er 8.372 km². Søen er ca. 190 kilometer lang, 80 bred på det bredeste
sted og har en maksimumdybde på 284 meter. Søen har 41 øer, hvoraf flere er beboede. Mest kendt er øerne Amatani og Taquile
samt Soløen og Måneøen.

Mand fra øen Taquile i Titicacasøen med øens specielle mandlige klædedragt.

Her skulle være nogle fantastiske billeder af kondorer i Colca Canyon, men der gik forlydende om at der ville være
strejker i løbet af dagen, så vi ikke kunne komme til kløften, så vi stod tidligt op og kørte kl. 0600 bare for at opdage
at der var en anden demonstradition for højere priser på mælk på vejen. Det forlød at det ville vare 5-6 timer så bus-
sen blev vendt og kørte tilbage bare for at opdage at der var en anden demonstration der hvor vi næster lige havde
været og vi var dermed låst inde mellem 2 demonstrationer....

.... så vi besøgte en lille by mellem de 2 demonstrationer og så bl.a. det lokale marked. Bemærk kvindernes
hatte og det var ikke et turistmarked.